![]() |
Der var en gang een, der sagde til mig: "Stockholm, sku' det være noget? det er jo bare Sverige!" Altså, hvorfor Stockholm? Tja... min begejstring for Sveriges hovedstad, også kaldet Nordens Venedig, stammer fra 1979, hvor jeg første gang besøgte denne by. Jeg havde i et par år læst en del om den svenske rokokokonge Gustaf III (1746-92) og var blevet meget fascineret af ham og hans samtid - mere om ham senere. Et besøg i Stockholm stod meget højt på min ønskeliste og 5 dages ophold, under en længere rejse til daværende Sovjetunionen, bevirkede, at jeg totalt tabte mit hjerte til denne vidunderlige by, som jeg siden har besøgt flittigt. Selvfølgelig først og fremmest i jagten på steder, der har med Gustaf III at gøre, men tro mig, man kan ikke andet end holde af byen. Det, der, udover Gustaf III, har bjergtaget mig, er nok det faktum, at uanset hvorhen man vender sig, er der klipper, vand og grønt. Selv når man spadserer på hovedstrøget, gågaden Drottninggatan, er der pludselig rå klipper. En høj trappe leder op til en gade i højere niveau og man får rigtigt indtryk af, at byen er bygget "udenpå og ovenpå" klippeøer. Jeg vil gerne citere den danske forfatter, Christian Elling, som nok er den, der har sagt det tydeligst i sin lille bog, "Stockholms Hjerte" og det er som talt ud af mit hjerte: ...."Fra den første dag jeg så den - og det er snart mange år siden - har Gamla Stan levet med en forunderlig glans og styrke i mine forestillinger. Snævre gader med romerske huse, der er strågule på solsiden og sølvgrå i skyggen. Västerlånggatans tyste vrimmel hen mod aften, en tør klapren af hæle på stenbroen. De mysteriøse gränder, der lister sig ned mod Skeppsbron, belyste af enlige lygter...." En anden dansk forfater, Godfred Hartmann, har beskrevet byen sådan: ...."En mærkelig by, fast forankret på klippegrund og dog et blad, der ligger og flyder på vandet...." Selv havde jeg en utrolig følelse af, at jeg var kommet hjem. Jeg kendte -eller måske genkendte- alle gaderne, lyset, lugten. Ja, jeg vidste med det samme, hvilken vej vi skulle gå. Min familie spurgte undrende: "Hvorfra ved du nu det?" Jeg kunne -og kan stadig - ikke forklare det, men sådan var det altså. Min begejstring har gjort, at jeg ofte bliver spurgt, om jeg ikke kan komme med nogle forslag til, hvad man skal se der, og da jeg jo elsker byen, er det klar, at jeg hellere end gerne vil dele mine "smultronställen" med alle, der viser interesse. Denne hjemmeside er derfor mine forslag til, hvad man kan se, når man besøger Stockholm, ikke nøvendigvis, hvad man SKAL se. Ved vejanvisningerne vil De hurtigt bemærke, at jeg ikke har nogle bil-anvisninger med. Stockholm er en håbløs by at parkere i, så jeg vil anbefale, at man ved ankomst i bil, parkerer denne ved sit logi og benytter sig at de offentlige trafikmidler. Man kan købe et specielt kort, som dækker det hele - dette vil blive nævnt senere på siden. |
