???? - 1200-tallet Måske skulle vi se lidt på Stockholms historie.
|
Mälerdalen har været beboet af jægere og fiskere siden oldtiden, men første gang navnet Stockholm nævnes er i år 1252 i et dokument, underskrevet af Birger Jarl selv, (1250-66). Det var også ham, der lod bygge 2 tårne, som skulle danne en form for havneindløb, som skulle holde fremmede magter ude. Erikskrønikens oplysninger om, at Birger Jarl skulle have begyndt at bygge byen, understøttes af arkæologiske undersøgelser, som tyder på, at der næppe fandtes nogen bymæssig bebyggelse her før i midten af 1200-tallet.
Lübeckerne fik omfattende handelsprivilegier, og både tyskere og svenskere fik sæde i bystyret. Den store tyske indflydelse på Stockholm kom til at bestå i over 200 år, selvom Stockholm aldrig blev nogen Hansestad.
|
1300-tallet
|
I slutningen af 1200-talet skænkede Magnus Ladulås (1274-90) et teglværk til franciskanermunkene på Gråmunkeholmen, vore dages Riddarholmen. Takket være at husene byggedes i tegl i langt større omfang end i de andre nordiske lande, fik den første store ildebrand i år 1296 ikke så skæbnesvangre følger, som hvis den havde været bygget i træ.
Magnus Erikssons (1319-64) bystyre gav anvisninger for handel, skatter og andre afgifter (dette er altså ikke noget nyt fænomen!!) og derfor var Stockholm i midten af 1300-tallet en af Østersøens vigtigste havnebyer.
|
1400-tallet Kalmarunionen
|
I begyndelsen af 1400-tallet byggedes en bymur langs den daværende vandlinje. Stort set strakte den sig der, hvor Västerlånggatan og Skeppsbron ligger i dag.
Margrethe I styrede gennem sin søn, Olof, allerede Danmark og Norge og ved hans død allerede i 1387 blev hun enehersker. I 1389 vandt hun en afgørende sejr over Sveriges daværende konge, Albrekt ved Åsle kirkeby, og derved fik hun også magt over Sverige. Formelt samlede hun magten i hænderne på sin pommerske nevø Bogislav, som derpå fik navnet "Erik af Pommern". Men da han var umyndig, fortsatte Margrethe med af regere. På et møde i Kalmar 1397 kronedes Bogislav/Erik til konge over de tre nordiske lande, hvorved Sverige, Norge og Danmark knyttedes sammen i en personalunion, "Kalmarunionen", (1397-1523).Men i stedet for at bringe Danmark og Sverige tættere sammen, blev den optakten til en række kampe mellem de 2 lande i og omkring Stockholm. Slaget ved Brunkeberg i år 1471, da svenskerne, under Sten Sture d.æ. (1470-97), besejrede danskerne, fik afgørende betydning for Stockholms styre. Bestemmelsen om, at halvdelen af pladserne i den styrende forsamling skulle besættes af tyskere, blev afskaffet, herefter skulle alle være svenskere.
|
1500-tallet Stockholms Blodbad - Gustav Vasa
|
I 1520 kom danskerne tilbage, og med Kristian II (1520-23) og ærkebiskop Trolle i spidsen udspilledes den makabre begivenhed, som krævede omkring 100 menneskeliv, og som med al ret siden er blevet kaldt Det stockholms Blodbad.
Baggrunden var den, at ærkebiskoppen ville hævne sig på svenskerne, fordi Sten Sture havde fængslet ham og brændt hans gård af. Derfor fejrede man nu Kristian II's kroning ved at spærre en række fremstående festdeltagere inde, på trods af at de var lovet frit lejde. Trolle fremlagde sin anklage for kongen, og denne udtalte, at "en forbrydelse mod Trolle er en forbrydelse mod kirken", med andre ord kætteri, og derfor skulle de henrettes, hvilket skete på Stortorget den 8. november 1520.
Kristian II fik i Sverige tilnavnet "Tyrann", og snart rejste svenskerne sig til oprør, anført af Gustav Eriksson, som, efter at drevet Kristian ud af landet og opløst Kalmarunionen, under kongenavnet Gustav Vasa i 1523, kunne ride ind i et udhungret og fattigt Stockholm. Denne begivenhed blev en milepæl i Stockholms historie. Siden da har nemlig ingen fremmed magts styrker sat fod i Sveriges hovedstad, og netop under Gustav Vasa blev Stockholm hovedstad, i og med, at rigets administration fik lokaler på slottet "Tre Kroner".
|
1600-tallet Slottsbyggeriet
|
Gennem 1600-tallet voksede Stockholm sig hurtigt større i kraft af velstand, og i de halvtreds år fra 1625 til 1675 steg indbyggertallet fra 8.000 til 45.000. Stockholm begyndte at brede sig udenfor Stadsholmen. Norrmalm blev indlemmet i 1630, Östermalm i 1680 og indimellem donerede Drotning Kristina Kungsholmen til byen.
I 1634 blev der taget beslutning om, at ingen byer nord for Stockholm og Åbo måtte handle med udlandet. Verdens ældste centralbank, den nuværende Riksbanken, blev oprettet i 1668 og fik et standsmæssigt hus på Järntorget i 1680.
Da det gamle slot, Tre Kroner, brændte -iøvrigt mens Karl XI (1660-97) lå lig der- blev det nødvendigt at bygge et nyt slot. Man havde i årevis forsøgt at få kongen til at godkende planerne. Nu blev det imidlertid hans søn, Karl XII (1697-1718), som gav startsignalet for byggeriet. Det varede dog ikke længe før byggeriet måtte standses, man manglede simpelthen penge, fordi krigen slugte alt for meget. Da slottet endelig stod færdigt til indflytning i 1754, var Sverige ikke længere en første klasses stormagt.
|
1700-tallet Gustaf III og Bellman
|
Vore dages byggenævn, og lignende tilladelsegivende myndigheder, har gamle aner. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet skulle al ombygning, eller tilbygning, godkendes af en særlig komité. Og når man i dag ser resultatet af disse myndigheders indflydelse, f.eks. rækken af facader mod Skeppsbron, Skeppsbroadelens ejendomme, må man beundre fremsynetheden i at forsøge at bevare en vis ensartethed.
På Bellmans tid (1750-95) havde Stockholm over 70.000 indbyggere. Af disse synes bare en meget lille del at kunne sole sig i den kongelige glans omkring Gustaf III (1771-92). Denne bestræbte sig på at gøre Stockholm til landets kulturelle centrum. Det Svenske Akademi, Operen, Dramaten, Nationalmuseet, bare for at nævne nogle få, som blev til på hans initiativ, og de dyre fester på Haga var ikke for folket i de trange, fugtige og usunde gyder.
|
1800-tallet Systemændring - Sporvogne - Fredninger
|
I 1800-tallets første halvdel blev forholdene i Gamla Stan's slum så dårlige, at noget måtte gøres. Man skal tænke på, at ting som kommunal renovation, vandledninger og et fungerende kloaksystem, altsammen selvfølgeligheder i dag, ikke eksisterede i Stockholm før i slutningen af 1800-tallet, hvor der nu var 100.000 indbyggere.
1860'erne blev et betydningsfuldt årti for Stockholm. En stadsfuldmægtigforsamling med 100 medlemmer blev oprettet. Der blev vedtaget en lov, som sikrede fri virksomhed. Den gamle 4-stænders-riksdag blev erstattet af 2-kammer-riksdagen og arkitekten Lindhagen fremlagde sin nye byplan.
Ifølge denne plan skulle Stockholms gadenet få store ligheder med Paris. Brede boulevarder skulle binde stjerneformede pladser, som f.eks. Karlaplan, sammen. At Lindhagens planer var storslåede, fremgår af delen nærmest Odengatan, hvor de blev realiseret. Bybilledet ændredes også ved, at sporvognene holdt deres indtog - de hestedrevne i 1877 og de eldrevne i 1901.
Stockholm voksene nu hurtigere end nogensinde før. I 1884 passerede indbyggertallet 200.000 og i 1900 steg det til 300.000.
De nationalromantiske strømninger i 1800-tallets sidste årtier, i forening med en reaktion mod trykket fra industrialiseringen, gav styrke til kravet om, at gamle miljøer burde bevares for eftertiden. Skansens friluftsmuseum, som er verdens ældste, kom til og Gamla Stan blev fredet.
|
1900-tallet
|
I og med at man begyndte at tale om forstæder, Sundbyberg, Bromma og Enskede, fandtes alle de betanddle, som Stocholm består af i dag, men vist har Stockholm også ændret sig i 1900-tallet. De snavsede fabrikker er væk fra Kungsholmen. Rådhuset og Stadshuset er kommet til. Funktionalismen fik en flyvende start gennem den banebrydende Stockholms-udstilling i 1930.
Efter anden verdenskrig er forandringerne fortsat: Tunnelbanen blev bygget. nedre Norrmanlm blev tilpasset og man byggede 5 højhuse ved Hötorget. Også forstæderne har ændret karakter. Der er nu, ligesom i så mange andre storbyer, menneskefjendske, mener de fleste.
Samtidig har bykernen fået et nyt ansigt. F.eks. er Södermalms præg af arbejderkvarter blegnet mere og mere i takt med at nye økonomiske forhold har gjort sanering og ombygning mere rentabel end at rive ned og bygge nyt.
For kontinuiteten i bybilledet står Gamla Stan, som for nogle år siden blev fredet som kulturminde og skal bevare sfor eftertiden.
|
Vandet
|
I år 2001 var der 1.8 mill. indbyggere i Stockholms Län. Som en følge af at byen er bygget på 22 større eller mindre holme, forbundet af 44 broer, er der masser af vand i Stockholm, i hvert fald i bydelene omkring Gamla Stan.
Vandet i byen er ikke, som f.eks. i København og Amsterdam, gravede kanaler, men derimod rivende elve. I "Strömmen" mellem Slottet og Operan er det en yndet sport at padle i kajak op mod strømmen. Jeg har ofte stået på broen og set folk forsøge sig, og det var bestemt ikke noget let sag.
Vandet i det indre af Stockholm er iøvrigt så rent, at man kan spise de fisk, man fanger. Stockholmerne har kongeligt privilerium til at fiske i den indre by og gør det i stor udstrækning. Restauranten på Strömspaterren har uden for et stort fiskenet hængende, hvor de fanger friske fisk til køkkenet.
En anden ting, som fascinerer mig, måske fordi jeg kommer fra det flade Danmark, er, at uanset hvor man går, kan man pludselig støde på en rå klippe i gadebilledet.
Men prøv selv at kigge på mine Stockholmssider, og lad mig så til slut endnu engang citere Christian Elling, som skrev:
...."Ingen anden gammel by i Europa har siden kunnet fordunkle byen mellem broerne i mine øjne. Den er for mig næsten enstydig med begrebet "en fornem og hel by". Det føles, som om en gammel grå og gul by fra syden var sejlet mod nord på en sky og landsat på en klippeø med paladser og torve og gyder og det hele...."
Judith Elm Ulmus/2003
|
|