Slottet er kongefamiliens residens siden 1981, hvor man flyttede ud fra Stockholm Slott af hensyn til børnene.
Slottet er påbegyndt i sin nuværende skikkelse i 1600-tallet af Tessin d.æ., men ligesom Stockholm Slot, var det hans søn, Tessin d.y., der fuldførte det. Arkitekterne Carl Hårleman og Jean Eric Rehn stod for det indvendige.

 

Slottet set fra "vandsiden"

 

Slottet set fra parken

Slotskirken

Om denne brønd knytter der sig en særlig historie. Brønden ved Drottningholms slott er i virkeligheden dansk og burde stå  på Frederiksborg Slot i Hillerød. Svenskerne tog den som krigsbytte og brønden i Hillerød er bare en kopi.

TEATRET

Teatret blev bygget i 1761 og mest brugt af Gustaf III, der var konge 1771-1792 og efter hans død ved et attentat i 1792 blev teatret lukket og glemt. Det blev bl.a. brugt til opbevaring af kartofler.

I 1920 var der en teaterhistoriker, der efter at have støvet en masse bøger igennem, fandt ud af, at der måtte være et teater ude på Drottningholm, og han fandt teatret, som efter rengøring viste sig fuldt funktionsdygtigt. Det eneste, man behøvede at skifte ud, var rebene på de forskellige maskiner, tordenmaskinen, regn- og vindmaskinen o.s.v.

Drottningholms Slottsteater set fra parken

Samtidig blev der lagt elektricitet ind p.gr.a. brandfaren, men for at bibeholde illusionen af levende lys, opfandt man "Drottningholmspæren", hvor glødetråden bevæger sig som en rigtig flamme.

Der er forestillinger, især 1700-tals opera og ballet, om sommeren, og til disse forestillinger er alt personale og musikere iklædt 1700-tals dragter.

I fløjen til venstre for teatret, kaldet Carls Paviljong, finder man teatermuseet, hvor der er en stor samling af teatermalerier, scenemodeller, manuskripter, sceneskitser og kostumer.

Der er guidet rundvisning, hvis man ønsker det, og der er salg af diverse teaterbøger, og CD'er med musik fra forestillinger på teatret.

I fløjen til højre for teatret finder man Slottsboden, hvor man kan købe souvenirs.

  Entre *)